Middelfart Padel Society tilbyder ungdomstræning
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet i M.P.S.?
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med Danmarks hurtigst voksende sportsgren – Padel? Har du lyst til at være en del af et fællesskab med fokus på børn og unge?
Padel henvender sig til alle, det er hurtigt at lære, men svært at mestre.
I M.P.S. har vi en af Danmarks største ungdomsafdelinger, som udelukkende tilbyder padel.
M.P.S. er en frivillig forening, som ønsker at udbrede padelsporten både lokalt og nationalt. Der er stadig alt for få børn og unge der spiller padel. At få ungdommen i gang med vores elskede sport, mener vi er essentielt for at sportens hastige udvikling også kan fastholdes i fremtiden. Vi ønsker at være et alternativ til de kommercielle centre, og gøre det lettere og billigere for børn og unge at starte til padel.
I M.P.S. er der plads til alle og vores mission er at gøre det sjovt at spille padel i fællesskab. VAMOS!
MIDDELFART PADEL SOCIETY ER ET STÆRKT FÆLLESSKAB FOR BØRN OG UNGE DER ELSKER PADEL. Friheden til at dyrke den sport man elsker eller det fællesskab man drømmer om, er desværre ikke alle forundt. Børn med kræft bliver ofte trukket ud af fællesskabet, når sygdommen rammer og intet giver mere mening for os end at hjælpe disse børn og deres familier.
DERFOR STØTTER VI BØRN MED KRÆFT IGENNEM DONATIONER TIL BØRNECANCERFONDEN!
Mindst 25% af sponsorindtægterne i foreningen doneres til fonden i en årlig donation.